 |
 |
|
 |
 |
Hej
Jeg vil her beskrive vores mål med at opdrætte Jack Russell Terrier.
Og målet er at avle sunde hunde, både i forhold til det mentale og det fysiske.
Med mentalt mener jeg at hunden skal være en venlig og omgængelig hund samtidig med at den har en stærk psyke. Med det mener jeg en hund der har et venligt sind og ikke mindst som en Jack Russell skal være, nemlig, livlig, vågen og energisk. Det er en hund der er modig og frygtløs, men også roligt tillidsfuld. (se FCI standard).
Med hensyn til hundens ekstriør, skal de leve op til FCI´s standard, som er en stærk, energisk og smidig brugsterrier med masser af karrakter og en spændstig krop af middellængde. Dens kvikke bevægelser svarer til det intense udtryk. Pelsen kan være glathåret, rughåret eller broken. (se FCI standard).
Vores primære ønske er dog at det bliver nogle rigtig gode familiehunde.
Jack Russell Terrieren er en hund der følger familien i alle deres gøremål, den vil meget gerne være der hvor du er.
I kan finde mange gode oplysninger på Dansk Kennel Klubs hjemmesider og på Dansk Terrier Klubs hjemmesider.
Rigtig god fornøjelse, jeg kan kun sige at det er spændende at gå på opdagelse.
I er meget velkomne til at ringe eller skrive hvis i har spørgsmål.
Hilsen fra Inge S. Lauritzen
|
|
 |